Mette & Emil

Juni 2021

“Som de fleste andre havde vi rigtig store forventninger til vores bryllupsbilleder – det er hele essensen af ens store dag og danner rammen for minderne. Mathilde indfriede ALLE vores forventninger - og mere til. Vi fik de smukkeste billeder, både af os – men også af alle vores gæster og det var en fornøjelse at være i Mathildes kyndige hænder. Mathilde er ekstremt dygtig til at fange de små øjeblikke, og så endda uden at man bemærker hun gør det. Rigtig mange gæster nævnte efterfølgende, at de var rigtig godt tilpas under middagen fordi man næsten ikke bemærker hende – og det er virkelig stor ros fra en fest hvor en overvægt af gæsterne er kamerasky. Mathilde har vores varmeste anbefalinger! Det var klart en af de bedste beslutninger vi tog under bryllupsforberedelserne at vælge hende som vores bryllupsfotograf.”

Ane & Anders

Juli 2021

“Vi har været så utrolig glade for at have Mathilde som fotograf på vores bryllupsdag. 
Vi modtog billederne fra vores bryllup tidligere end forventet og billederne var helt perfekte. Hun har fanget stemningen, stedet og alle vores gæster. Hun var god til at minde os om, at vi også lige skulle have taget nogle familie- og vennebilleder, hvilket man godt kan glemme sådan en dag, hvor det hele går lidt stærkt. Og så har hun været virkelig god til at ramme vores stil ift. bryllupsbillederne, hvor hun fik os til at føle os trygge og tilpasse i en ellers uvant situation. 
Kæmpe anbefaling fra os.” 

 Sofie & Daniel

April 2022

“Vi havde Mathilde som bryllupsfotograf til vores bryllup i april 2022, og hun kan varmt anbefales. Vi har modtaget de smukkeste, stilfulde, naturlige og stemningsfulde billeder fra vores store dag og kunne ikke være lykkeligere for vores bryllupsbilleder. Mathilde forstår virkelig at fange de helt særlige og uforglemmelige øjeblikke fra dagen. Og så endda uden at vi bemærkede, at hun fotograferede. Hvert et billede er et pletskud. Vi har nydt at genopleve dagen gennem Mathildes billeder. Derudover var Mathilde en fornøjelse at have med på dagen og yderst professionel. Vi giver Mathilde vores varmeste anbefalinger.”